Project Description

Medlem

Christine
Fentz

Født 1971, optaget i klubben 2005.

Datter af verdensomrejsende forældre, så rejseriet har været omkring mig fra jeg var helt lille.

Rejser til Tuva i Sibirien hvert år siden 2004.
Turistguide i Tuva siden 2009 – skræddersyede rejser for et mindre antal rejsende.
Arbejder som instruktør og dramaturg (MA), primært med fysisk-visuelt teater, dans og performance.
Jeg holder foredrag om Tuva, landet, kulturen og musikken, eller specifikt om shamanerne og deres ritualer for mennesker, dyr og ånder.
I 1999 stiftedes produktionsenheden Secret Hotel som er ramme for mit kunstneriske arbejde.
Fx performance lecturen “In the Field”, der har gæstespillet i Finland, samisk Finland, Norge, Sverige, Rusland, Tyskland, Holland og Danmark med succes i vidt forskellige miljøer – og den turnerer stadig.

Dokumentaren “Når sjælen sidder i håret” om Tuva og danske Benediktes datter Jasmin er vist på DR 8 gange siden 2007 – skabt sammen med Benedikte.
Jeg er generelt meget interesseret i folkeslags spirituelle forhold til deres omgivelser og landskab.
Mit kunstneriske arbejde kredser om forbindelserne mellem mennesker og deres omgivelser; den større helhed vi er en del af.
Også “Fall Fall She Fell”, skabt efter min første tur til Tuva, turnerer stadig, primært i børneversionen.

Jeg har desuden boet i Italien og i Prag, og rejst meget i Europa. Taler engelsk, italiensk, svensk, tysk og russisk og forsøger at lære tuvinsk (som er et tyrkisk sprog).

Profession: Dramaturg og instruktør