Ruth Hagerup med sine klubperler

Når et medlem har været på rejse, så tager hun ofte en perlekæde med hjem, og til et klubmøde klippes kæden op, så alle de øvrige medlemmer hver får en af de hjembragte perler. Med årene er det blevet til en meget lang kæde med perler fra næsten alle egne på kloden – bortset fra Antarktis hvorfra isen ikke holder så længe. Perlerne kan være alt fra et stykke lava med hul i eller en indtørret gedelort til smukke lapissten eller små religiøse ikoner.

Elsebeth Finnick på Sydpolen

 

 

 

Hvert medlem har sit eget personlige klubflag, som bliver bragt med rundt i verden og fotograferet ved højdepunkt på rejsen. Fotos og flagrapport bliver delt på klubbens facebookside og i klubbens nyhedsbrev. På den måde kommer klubben med medlemmerne ud på eventyr, og vi sikrer endnu en beretning til eftertiden. Traditionen er inspireret af The Explorers Club.