Profession: Producerass., tilrettelægger

Optaget i klubben: 1997

Født 1946

Fem år i Tanzania, med ophold hos landets stammefolk bl. a. masaierne. Bestigelse af Kilimanjaro, dykning i det Indiske Ocean, vilde dyr i Serengeti, Mikumi og Ruaha. Ophold på verdens tag i Himalayas bjerge, i Ladaks hovedstad Leh. Ophold i husbåde på det smukke Kashmirs floder og søer. Gennem syv år på nogle af Indonesiens tusindvis af øer: Java, Bali, Lombok, Sulavesi, Sumatra og ikke mindst i Banjarmasin på Borneo. I øjeblikket bor jeg på nordsiden af Borneo, nemlig i den Malaysiske delstat Sarawak. At sejle gennem regnskovens sindrige flodsystem, at bo i Dayakernes langhuse er også en ubeskrivelig oplevelse. Og sådan kan jeg blive ved med opremsning af eventyrlige oplevelser. Besøg på Madagascar og Reunion i det Indiske Ocean. Mange ophold i Kenyas smukke natur. Ophold i Laos, især hovedstaden Vientienne. Besøg i Thailand. For slet ikke at glemme især Sydeuropa, samt Sverige og Norge. I 1998 rejste jeg med min mand til Peshawar i Pakistan, tæt ved den Afghanske grænse. Burgaklædte kvinder, feudalisme, talibanmilits, sindsoprivende trafik, verdens største stamme Pashtu, der bor i lovløst land,våben overalt på jorden som i luften, i sandhed en minderig oplevelse.