Profession: Bygningskonstruktør, forfatter, foredragsholder og rejseleder

Optaget i klubben år 2016

Fødselsår: 1969
Hjemmeside: www.kohlhoff.dk

Jeg startede som rygsækrejsende i 1994. Det blev startskuddet på mit aktive rejseliv og med min nyerhvervede ungdommelige eventyrlyst fik jeg den skøre idé at blaffe hele vejen til Gambia gennem Sahara. Jeg har sidenhen boet og arbejdet i England og Grønland. Nu bor jeg hjemme i Danmark, men tager ofte på langvarige rejser på egen hånd. I 2013 tog jeg ud på en rejse, der varede halvandet år. Det mest af rejsen foregik ad Silkevejen – bl.a. Irak, Afghanistan og en masse andre lande. Undervejs boede jeg hos bjergbønder og nomader i Centralasien og Iran.
Jeg søger altid efter de få steder i verden, hvor der stadig findes mere end blot et islæt af mystik og eventyr.
På mit næste store projekt vil jeg følge tre af verdens største floder – Amazonas, Nilen og Ganges. Jeg vil foretage ekspeditioner langs hver af disse tre floder fra udspring til delta. Den første etape langs Amazonas foretog jeg i sommeren 2016.
Jeg skriver bøger og holder foredrag om mine rejser.