Profession: Journalist

Optaget i klubben: 2006

Født 1951

Hjemmeside: www.globaltudsyn.dk

Formand for Kvindelige Eventyreres Klub 2009-2011

Som udenrigspolitisk journalist har jeg rejst i krigs- og konfliktområder i 15 år, primært for Berlingske Tidende. Undervejs er jeg er blevet skudt på med maskingevær og kanoner af israelsk militær i Gaza og af serbiske snigskytter i Mitrovice i Kosovo. I Afghanistan har jeg været til landsby-bryllup iført burka i Faizabad, rapporteret fra en skyttegrav i Deistekhala, og rykket frem sammen med børnesoldater mod Taleban. I Irak har jeg været embedded med amerikansk militær på jagt efter Saddam Hussein i Tikrit, og jeg har interviewet islamistiske oprørere i Falluja. I Nigeria har jeg stået ”at gunpoint” over for dollarsultne politisoldater i mangrovesumpene. I Nordirland har jeg været turist hos IRA. I DR Congo har jeg sammen med Lene Topp besøgt mbuti pygmæer i Ituri regnskoven.

 

Min nysgerrighed og profession har bragt mig – udover Europa – til Grønland, Island, Balkan, Nigeria, Kenya, Rwanda, DR Congo, Senegal, Egypten, Libanon, Syrien, Israel, Palæstina, Jordan, Irak, Iran, Yemen, USA, Cuba, Guatemala, Venezuela, Rusland, Afghanistan, Vietnam, Thailand, Hong Kong, Indien, Pakistan, Tajikistan og Australien.
Min familie består af mand, en voksen søn, to tilgiftede voksne børn, og jeg er pap-bedste til tre børnebørn.