Født 1968
Optaget i klubben: 2014
Profession: Journalist, forfatter, dokumentarinstruktør, tv-producent

Nysgerrighed har altid været min drivkraft. Som barn i Nyboder udforskede jeg byen med min bror, og vi elskede Nationalmuseets eksotiske udstillinger fra fjerne lande. Men fra det øjeblik, jeg kunne rejse, var jeg solgt. Første rejse alene gik til Mexico som 16 årig, året efter var jeg udvekslingsstudent i Australien, og siden et par gange rundt om jorden samt på et utal af andre ture.

Mit andet hjem fandt jeg i Nepal og Tibet, hvor jeg var rejseleder i nogle år og bl.a. lavede film om Dalai Lama. Jeg har tabt mit hjerte mange gange til mange lande og til de skønne mennesker, som har inviteret mig i deres hjem og liv. Det er mødet med dem og forståelse af, hvor meget vi har til fælles på trods af vores kulturelle forskelligheder, der gør det værd at tage ud. I dag har jeg base i København og nysgerrigheden driver mig stadig.