Profession: Biolog. Rådgivende konsulent, foredragsholder og skribent.
Specialiseret i national og international beskyttelse af dyr, planter og truet natur samt kapacitetsopbygning og implementering af internationale konventioner og EU lovgivning.

Optaget i klubben: 1996

Født 1952

Arbejder hovedsageligt i udlandet som selvstændig rådgivende konsulenBirgith Slotht. I forbindelse med mit firma Be-Eco Tours and Consult har jeg arrangeret ture for naturinteresserede til bl.a. Mongoliet, Sydafrika og Tenerife.

Beskyttelse af bjørne, de store katte, elefanter, næsehorn, hvaler og senest hajer står mit hjerte specielt nær.

Egentlig er at rejse eventyret for mig. Det at komme til et nyt sted, sætte sig ind i skik og brug, knytte kontakt til folk og opleve naturen på stedet.
Alle de 86 lande, jeg har besøgt, har deres charme, men skal jeg fremhæve ét land bliver det Mongoliet. Den store varierede Gobi-ørken med dinosauræg og knoglerester, de uendelige bølgende grønne bakker med stepper, de mange husdyr, der græsser, den tætte kontakt mellem natur og menneske. I nomadernes smilende øjne kan man se Moder natur.
Thailand/Malaysia er et andet område, der står mit hjerte nær. De store regnskove, gibbonabernes sang ved morgengry, næsehornsfuglen og tokay-gekkoernes kalden natten igennem.
Bjerge er dragende, ikke at de skal bestiges, men derimod beundres og respekteres, Ayers Rock/Uluru i Australien, Egh Khairkhan i Gobi-ørkenen, Teide på Tenerife og Ceahlau i Rumænien. Til alle knytter der sig sagn, som går langt tilbage i tiden – også de tidligste mennesker lod sig fascinere af disse toppe.